Servicevilkår
Handelsbetingelser for Adelino
Betaling
Adelino modtager betaling med Dankort, VISA, Mastercard og MobilePay. Beløbet trækkes først på din konto, når varerne afsendes fra vores lager. Alle beløb er i DKK (Danske kroner) og er inkl. moms.
Vi bruger en godkendt og sikker betalingsserver, der krypterer alle dine kortoplysninger med SSL (Secure Socket Layer) protokol, så dine informationer ikke kan aflæses af uvedkommende.
Levering og fragtpriser
Adelino leverer til hele Danmark. Vi sender som udgangspunkt vores pakker med GLS, mens mindre forsendelser kan blive sendt med DAO.
Fragtpriser (Danmark, brofaste øer):
-
Fast fragtpris: 85 kr. pr. ordre.
-
Fri fragt: Ved bestillinger over 800 kr. leverer vi fragtfrit.
Leveringstid:
-
Normal leveringstid er 2-4 hverdage.
-
Hvis du har oplyst dit mobilnummer ved bestilling, vil du automatisk modtage en sms med tracking-information, når din pakke er på vej.
Levering til ikke-brofaste øer og udland:
-
Ved forsendelser til ikke-brofaste øer (f.eks. Bornholm, Samsø, Læsø m.fl.) påregnes der længere leveringstid samt et leveringstillæg på 150 kr.
-
Ønsker du levering til udlandet, bedes du kontakte os på kontakt@adelino.dk inden bestilling, så vi kan finde en løsning og beregne fragten til dig.
Gratis afhentning (Click & Collect):
Det er muligt at spare fragten og afhente dine varer selv efter forudgående aftale. Afhentning kan ske på en af følgende adresser:
-
I vores butik: Algade 35, 9000 Aalborg
-
Ved vores lager: Eskærvej 1, 9330 Dronninglund (lidt nord for Hjallerup)
Bemærk: Afhentning kan kun ske efter skriftlig eller telefonisk aftale, så vi er sikre på, at dine varer står klar til dig.
påregnes der længere leveringstid samt et leveringstillæg på 150 kr.
-
Ønsker du levering til udlandet, bedes du kontakte os på kontakt@adelino.dk inden bestilling, så vi kan finde en løsning og beregne fragten til dig.
Fortrydelsesret, returnering og uafhentede pakker
Du har 14 dages lovpligtig fortrydelsesret på varer købt i vores Webshop, gældende fra den dag, du modtager ordren. Da vores sortiment består af både delikatesser og vin, skelner lovgivningen dog skarpt mellem varegrupperne:
1. Kaffe, delikatesser og konserves (Ingen fortrydelsesret)
I henhold til Forbrugeraftalelovens § 18, stk. 2, nr. 4, er der ingen fortrydelsesret på fødevarer af hensyn til hygiejne og fødevaresikkerhed. Dette gælder for kaffe, konserves, oliven, mandler, småkager, marmelade og øvrige delikatesser.
-
Uafhentede fødevarer: Hvis du lader en pakke med fødevarer stå i pakkeshoppen, bortfalder dit køb ikke. Pakken sendes retur til os, og vi kontakter dig for at aftale gensendelse mod betaling af ny fragt.
2. Vin og olivenolie (14 dages fortrydelsesret)
Hvis du ønsker at gøre brug af fortrydelsesretten på vin eller olivenolie, skal varen tilbageleveres i uåbnet og væsentlig samme stand:
-
Brudt emballage: Hvis flaskens prop, skruelåg, folie eller plombering er brudt, bortfalder fortrydelsesretten, da varens værdi derved er lig 0 kr. Du kan med andre ord ikke "prøve" eller smage på vinen/olien og derefter fortryde købet.
-
Korrekt opbevaring: Vin og kvalitetsolivenolie tager skade af lys og temperaturer over 20 grader. Mens du har varerne i din varetægt, har du pligt til at opbevare flaskerne mørkt og køligt (mellem 12-18 grader). Returneres varerne med tegn på varmeskade, betragtes de som værdiforringet. Er de usælgelig, refunderes beløbet ikke.
-
Uafhentet vin/olie i pakkeshoppen: Hvis du lader en pakke med vin eller olie stå i pakkeshoppen, betragtes det juridisk som en udnyttelse af din fortrydelsesret. Vi tilbagebetaler varens pris samt den oprindelige udgående fragt, men vi modregner de faktiske returfragtomkostninger, som fragtfirmaet opkræver os. Returfragten afhænger af forsendelsens størrelse og vægt, men vil ligge mellem 85 kr. og 120 kr.
Sådan returnerer du vin/olivenolie: Du skal give os besked senest 14 dage efter modtagelsen på mail: kontakt@adelino.dk, hvor du tydeligt gør opmærksom på, at du ønsker at fortryde købet. Herefter har du 14 dage til at sende varerne retur til vores adresse. Du skal selv afholde de direkte omkostninger til returfragten.
Transportskader (Hvis varen er gået i stykker under fragten)
Hvis du modtager en pakke, hvor indholdet (f.eks. en flaske vin eller et glas oliven) er gået i stykker under transporten med GLS, skal du reagere hurtigt, så vi kan rejse en erstatningssag:
-
Anmeldelse inden for 5 dage: Du skal kontakte os på kontakt@adelino.dk senest 5 hverdage efter modtagelsen.
-
Krav til dokumentation: Send os tydelige billeder af: 1) Pakkens udvendige flader (hvor GLS-labelen er synlig), 2) al den indvendige beskyttelse/emballage, og 3) det beskadigede indhold.
-
Gem emballagen: Du må ikke smide emballagen ud eller flytte pakken fra leveringsadressen, da GLS forbeholder sig retten til at afhente og besigtige det beskadigede gods. Smedes emballagen ud, bortfalder retten til erstatning desværre.
Reklamationsret
Der gives 2 års reklamationsret i henhold til den danske købelovs regler for forbrugerkøb, gældende for materiale- og/eller fabrikationsfejl. Reklamationsretten dækker ikke fejl, skader eller slitage opstået efter modtagelsen som følge af forkert håndtering eller uheld.
-
For fødevarer og vin: Reklamationsretten her er naturligt begrænset af varens forventede holdbarhedsdato samt krav om korrekt opbevaring. Hvis der er tale om en vin med propfejl (smag af prop), bedes du kontakte os med det samme på kontakt@adelino.dk, før du foretager dig yderligere.
Returadresse og refusion
Når du returnerer en vare efter aftale eller ved brug af din fortrydelsesret, skal den sendes direkte til:
Adelino
Algade 35
9000 Aalborg
Telefon: 22 99 15 15
Bemærk: Vi modtager ikke pakker sendt pr. efterkrav eller pakker sendt uden omdeling (f.eks. til en pakkeshop eller postboks).
Refusion:
Når vi modtager varen og godkender returneringen, betaler vi pengene tilbage. Vi tilbagefører automatisk beløbet til det samme betalingskort, som du benyttede ved købet.
Salg af alkohol
Adelino overholder gældende dansk lovgivning omkring salg af alkohol:
-
Du skal være minimum 16 år for at købe alkohol over 1,2 % (f.eks. øl og vin).
-
Du skal være minimum 18 år for at købe alkohol over 16,5 % (f.eks. stærk spiritus).
For at sikre, at disse aldersgrænser overholdes, foretages der en automatisk aldersverificering via MitID i forbindelse med gennemførelsen af køb, der indeholder alkohol. Det er ikke muligt at gennemføre ordren uden gyldig verificering.
Klagemuligheder – oversigt og links
Har du en klage over et produkt, kan den sendes til:
Center for Klageløsning, Nævnenes Hus, Toldboden 2, 8800 Viborg.
Du kan klage via Klageportalen for Nævnenes Hus: https://kpo.naevneneshus.dk/
Forbrugere med bopæl i et andet EU-land kan anvende EU Kommissionens online klageplatform: http://ec.europa.eu/odr (angiv vores e-mail: kontakt@adelino.dk).
